Panodil Extra
Panodil Zapp
Panodil
Panodil Brus
Panodil Hot
Panodil Junior mikstur
Panodil Junior stikpiller 125 mg
Panodil Junior stikpiller 250 mg
Panodil Brus
Sammenlign nu (0/5)
- Produkter
- Format
- Alder
- Produktegenskaber
- Indholdsstoffer
minimér
Vokseværk
Det er almindeligt for børn i 3-12-års alderen at have vokseværk. Smerterne kan komme og gå og sidder ofte i underbenene. De opstår oftest om aftenen og natten og varer ca. en halv times tid. Vokseværk er ikke farligt, og det er som regel ikke nødvendigt at behandle vokseværk, da det ophører igen af sig selv.
Når dit barn har vokseværk
Vokseværk er tilbagevendende smerter, som regel i benene, og ses oftest hos børn i førskolealderen. Smerterne kommer typisk om aftenen og kan medføre, at barnet vågner på grund af smerter. Årsagen til vokseværk kendes stadig ikke. Det kan være rart for barnet at få at vide, at vokseværk er ufarligt, selvom det kan være nok så ubehageligt.
Hvad er symptomerne på vokseværk?
Barnet kan klage over smerter i underbenet, når det skal sove om aftenen. Smerterne sidder som regel på forsiden, i læggen og omkring knæleddet. Hvis barnet falder i søvn, vågner det ofte efter et par timer. Der ses hverken hævelse eller varmeøgning, og alt virker normalt. Nogle børn kan også få muskelkramper i læggen eller foden.
Hvad kan du gøre, når dit barn har vokseværk?
- Giv barnet opmærksomhed og trøst.
- Massér benene.
- Hold benene varme med et par varme strømper eller et tæppe.
- Hvis barnet er meget påvirket af smerter, kan smertestillende håndkøbslægemidler som PANODIL lindre smerten. Følg altid vejledningen i pakningen.
Hvornår skal du søge læge?
- Hvis smerterne tager til, og hvis barnet også har smerter om dagen.
- Hvis barnet har svært ved at gå, halter eller et led bliver hævet og varmt.
- Hvis smerterne kun er i det ene ben og altid på samme sted. Dette kan være tegn på, at smerterne skyldes noget andet end vokseværk.