Panodil Extra
Panodil Zapp
Panodil
Panodil Brus
Panodil Hot
Panodil Junior mikstur
Panodil Junior stikpiller 125 mg
Panodil Junior stikpiller 250 mg
Panodil Brus
Sammenlign nu (0/5)
- Produkter
- Format
- Alder
- Produktegenskaber
- Indholdsstoffer
minimér
Ørepine
Det er almindeligt, at små børn får ondt i ørerne. Smerterne opstår ofte i forbindelse med en forkølelse, men kan også skyldes fx ørevoks, halsbetændelse, eller at barnet skærer tænder. Den mest almindelige lidelse i øret er mellemørebetændelse, der kan være meget smertefuldt.
PANODIL JUNIOR kan lindre smerter og nedsætte feber hos barnet med mellemørebetændelse. Rådfør dig med en læge, inden du giver smertestillende medicin til børn under 2 år, og følg altid anvisningen i pakningen. Forsvinder symptomerne ikke efter 2-3 dage, bør du søge læge.
Når dit barn har ørepine
Ørepine ses ofte hos børn og er da også en af de hyppigste årsager til besøg hos lægen. I mange tilfælde skyldes smerten i øret en mellemørebetændelse.
Hvad er mellemørebetændelse?
Mellemørebetændelse skyldes en infektion i øret i det såkaldte eustatiske rør, der er et tyndt rør, som forbinder næsen og øret. Når barnet blive forkølet, kan det eustatiske rør blive blokeret, så væske ophobes i øret, hvilket er årsagen til smerterne.
Børn får oftere mellemørebetændelse end voksne, da de stadig er ved at opbygge deres immunforsvar til at bekæmpe infektioner. Når barnet er omkring 6 år, blive mellemørebetændelse mindre almindeligt, da det eustatiske rør nu er udviklet og mindre tilbøjeligt til at blive blokeret.
Hvad er symptomerne på mellemørebetændelse?
De typiske tegn på mellemørebetændelse er:
- Ondt i ørerne
- Feber
- Hovedpine
- Siven af væske fra øret
- Nedsat hørelse
- Søvnbesvær
- Manglende appetit
Det kan ofte være svært at opdage mellemørebetændelse hos små børn, der ikke kan udtrykke, hvad der er galt. Desuden kan det være svært at adskille symptomerne fra almindelig utilpashed og træthed.
Hos små børn kan det være tegn på mellemørebetændelse, når barnet:
- Gnider eller trækker i sit øre
- Er irritabelt og græder mere
- Ikke kan finde ro om natten
- Ikke rigtigt vil spise
- Mister balancen
- Har feber
- Er træt eller ikke kan sove
- Har nedsat hørelse
Sådan kan du hjælpe dit barn med ørepine
Som regel forsvinder smerterne i ørerne af sig selv, men de kan være meget generende. Der er flere ting, du kan gøre for at lindre barnets smerter.
- Du kan forsøge at aflede barnets opmærksomhed og få det til at tænke på noget andet. Prøv med musik, sæbebobler, bamser, film eller spil.
- Smerterne mindskes, hvis hovedet holdes højt. Hæv sengens hovedende med fx en stak bøger. Spædbørn kan bæres i en bæresele eller sidde i en babystol.
- Et smertestillende håndkøbslægemiddel som PANODIL JUNIOR kan sænke feberen og lindre smerterne. Rådfør dig med en læge, inden du giver smertestillende medicin til børn under 2 år, og følg altid anvisningen i pakningen.
- Undgå, at der ryges i hjemmet, da det øger risikoen for infektioner i luftvejene og dermed mellemørebetændelse betydeligt.
Hvornår skal du søge læge?
Det er vigtigt, at en læge undersøger dit barn, hvis symptomerne ikke forsvinder inden for 2-3 døgn. En øreinfektion, som ikke bliver behandlet, kan resultere i en sprængt trommehinde og nedsat hørelse. Af og til kan det være nødvendigt at behandle børn med antibiotika for at blive af med infektionen.
Væske i mellemøret
Vedvarende øreinfektioner kan føre til, at der opbygges væske i mellemøret. Barnet kan have behov for at få indlagt et dræn i øret, som er et lille plastrør, der indføres i trommehinden, så luft kan trænge ind. Det forbedrer hørelsen og kan forhindre infektioner i fremtiden.