Panodil Extra
Panodil Zapp
Panodil
Panodil Brus
Panodil Hot
Panodil Junior mikstur
Panodil Junior stikpiller 125 mg
Panodil Junior stikpiller 250 mg
Panodil Brus
Sammenlign nu (0/5)
- Produkter
- Format
- Alder
- Produktegenskaber
- Indholdsstoffer
minimér
De første tænder
Mange børn begynder at få tænder, når de er omkring 6 måneder gamle. De kan dog komme på et hvilket som helst tidspunkt, fra barnet er 3-15 måneder. Det hele starter med, at de første tænder – dem vi kalder mælketænder – udvikles og bryder igennem gummerne. Symptomer på, at barnet er ved at få tænder, kan starte 3-5 dage før tænderne bryder igennem huden, og det kan gøre ondt og være ubehageligt for barnet.
Dit barns første tænder – og ømme gummer
Børn kan få deres første tænder på et hvilket som helst tidspunkt fra 3-15-måneders alderen, men ofte sker det i 4-9-måneders alderen. Det er normalt, at barnet begynder at savle meget fra 3-måneders alderen, når barnet lærer at tage ting i munden.
Hvordan kan du hjælpe, når barnet har ondt?
- Gnid barnets ømme tandkød forsigtigt med en finger.
- Giv dit barn en bidering – enten en i blød gummi eller en, der kan køles i køleskabet.
- Undgå hårdt og kantet legetøj, som kan beskadige tænder og tandkød.
Hvad bør du undgå at gøre?
- Dyp ikke sutter eller bideringe i honning eller andet sødt, da det kan give huller i tænderne (honning bør i øvrigt ikke gives til børn under 12 måneder).
- Put ikke barnets sut i din egen mund (fx hvis du taber den på gulvet) – du risikerer utilsigtet at overføre bakterier fra din mund til barnets.
Tegn på, at barnet er ved at få tænder
Det kan være tegn på, at barnet er ved at få tænder, hvis barnet:
- Har røde, blussende kinder
- Savler mere
- Tygger på alt
- Har ømt og hævet tandkød
- Er irritabel
- Sover uroligt
- Har dårlig appetit
- Har tynd afføring
- Har rød numse
Vær ekstra opmærksom, hvis barnet får feber – det skyldes nemlig i de fleste tilfælde ikke de nye tænder. Har dit barn høj temperatur, bør du kontakte lægen.
Pas godt på dit barns første tænder
Mange forældre er ikke klar over, at det er lige så vigtigt at passe på barnets første tænder, som deres egne tænder.
De første tænder hjælper nemlig både barnet med at tykke og tale, men de har også betydning for, at kæben udvikler sig rigtigt – de reserverer plads til de blivende tænder, der kommer senere.
Sådan plejer du dit barns tænder
- Begynd med at 'børste tænder' fra første dag – i starten gøres det ved at tørre gummerne forsigtigt med en ren, fugtig klud efter badetid.
- Når babyen er lidt ældre, kan du bruge en lille, blød tandbørste med vand – brug en af de specielle tandbørster til babyer.
- Sid med barnet, og hold det ind til dig med ansigtet vendt væk fra dig, men mod et spejl – så kan barnet selv følge med.
- Lad dit barn lege med sin tandbørste, mens du selv børster tænder, og barnet ser på (det tager år for barnet at lære selv at børste tænder).
- Undgå for meget sukker i kosten.
Hvor længe holder barnets første tænder?
- Barnet vil begynde at tabe de forreste tænder, når det er 5-7 år.
- Kindtænderne falder som regel ud senere – de sidste omkring 12-års alderen.